Menu

Nyt fra Korinth Cykel Motion

En ny sæson står for døren. Sædvanen tro starter vi straks, når kalenderen siger ’april’. Og i år netop 1. april og det er en søndag.

Som vi besluttede på vores årsmøde starter vi kl. 10:00 om søndagen i april måned og fra maj måned kl. 09:00.

Tirsdag og torsdag aften starter vi kl. 17:30. Om dette tidspunkt senere skal ændres, aftaler vi tidligst når vi er nået til maj måned.

Startstedet er det sædvanlige: Korinth Hallen.

 

KCM har med sponsorers hjælp fået råd til at får produceret nyt team tøj, som er blevet lovet, vil blive leveret umiddelbart op til sæsonstarten. Vi er dog så heldige, at ha’ modtaget et modelfoto af det korte sæt, iklædt en figurant. Udover dette sæt, får vi et såkaldt langt sæt, en vindvest samt overtræksærmer.

 

Producenten har givet tilsagn om, at denne vil produceret helt ned til 1 stk. ekstra, så KCM kan tilbyde nye medlemmer tilsvarende dress.

 

For øvrigt har cykeludvalget konstitueret sig med:

Svend som formand og kasserer

Bjarne som næstformand og kaptajn

Rune som ’skriverkarl’ og inkassator af bøder

Karsten ta’r sig af alt vedr. mountainbike